Kristendom
Kristendom er en monoteistisk religion centreret om Jesus af Nazareth, sådan som han fremstilles i Det Nye Testamente. Kristendommen blev således stiftet af Jesus for over 2000 år siden. Jesus var jøde i det nuværende Israel, og de første kristne var jøder, men kort efter spredte kristendommen sig ud over hele verden til mange forskellige sprog og etniciteter.
Bibelen er den vigtigste kilde til at forstå jesus og Gud i den kristne tro. Blandt kristne er der stor uenighed omkring forståelsen af bibelen som f.eks. om bibelen skal tages bogstaveligt. For mange kristne er bibelen ikke et opslagsværk, der giver helt specifikke retningslinier for det etiske liv, men et retningsgivende element i troen.
